Archive for the ‘Sundhed’ Category

Nedbringelse af sygefravær i Sønderborg

No Comments

FT061108-BDN_(3)Partierne i Sønderborg Kommune er enige om at gøre en indsats for nedbringelse af sygefravær blandt de kommunale medarbejdere. Men der er stor forskel på fremgangsmåden. Således ønsker Slesvigsk Parti ikke at tvinge en nedbringelse frem gennem besparelser. Tværtimod mener jeg, at man må fokusere på årsagerne til sygefraværet og ikke kun modvirke symptomerne.

De seneste år har der været  så meget pres på mange servicemedarbejdere, at det forringer deres arbejdsglæde. Tilmed oplever medarbejdere og lokale ledere en voksende afstand mellem deres arbejdsplads og forvaltningen, hvilket svækker tillid og loyalitet. Vi anbefaler, at fjerne presset fra kerneydelserne ved at få lederne til at håndtere de administrative opgaver på en ensartet, effektiv og professionel facon. Inspireret fra tidligere undersøgelser må det være muligt at fjerne administrative byrder og gennemføre “fri-institutions” forsøg, hvor udvalgte institutioner får lempede dokumentationskrav m.v.

Bookmark and Share